Noter |
Kresten er født i Blegmose og har hele sit liv haft tilknytning til
Blegmose.
På egnen havde han øgenavnet Kresten "Kraaaeg" , et øgenavn , som han havde arvet fra sin far , der arbejdede på gården Kragelund (i dag Frederikslund).
I 1905 arbejdede han selv på Kragelund , men
tog i 1906 plads som tjenestekarl på
Randrupgård ved Viborg . I 1907
blev han indkaldt som soldat
i Viborg , en tid som resten af livet fyldte meget i hans bevidsthed , bl.
a. med soldaterjubilæer i 1932 og 1942.
I 1908 (13 juni) blev han gift med Johanne (f. Nielsen), som siden
1906 også havde arbejdet på Randrupgård som tjenestepige. Hun var opvokset i Kærende ved
Nimtofte , tæt ved Kragelund , hvor Kresten arbejdede i 1905 - så mon
ikke dette sammenfald
har sit udspring i , at de også har været ungdomskærester??
Efter soldatertiden blev parret ansat som fodermesterpar på gården
(Randrupgård),
hvor
Kristian (1908) og Alma (1913) blev født.
Senere fik parret , også som fodermesterpar, arbejde på
Frisendal ved Hammel.
I 1916 købte parret Krestens barndomshjem i Blegmosen . De solgte gården i 1917,
men overtog den igen i 1918.
Herefter gennemgik gården i Blegmosen en mindre revolution med nybygninger samt
køb og opdyrkning af nye mosearealer. I 1934 var udvidelsen færdiggjort.
I 1928 fik parret efternøleren Lilly , som senere (i 1950) sammen med sin mand overtog gården.
Johanne og Kresten købte i 1954 huset på Skovvejen 47 i Ryomgård , hvor de boede
resten af livet.
I 1958 fejrede de guldbryllup på Hotel Mols Bjerge
(se regningen), og havde herefter flere gode
år sammen i Ryomgård , indtil Johannes død i 1963.
Kresten var rask og åndsfrisk til sin død i 1978. Han blev 91 år. |