Ejlersens Hjemmeside

Ane Johanne Kristensen
(Født Nielsen)
( I kirkebogen er "K"ristensen med "Ch" , hendes undrskrift er som regel med "K")

Forældre Marie Nielsen og Niels Kristian Nielsen
Født 27 september 1887 i Kærende v. Nimtofte , Koed sogn
Døbt 27 november 1887 i Koed Kirke
Konf.  6 Okt 1901       Koed kirke
Gift 13 juni 1908 , Koed kirke
Ægtefælle Kresten Kristensen
Børn 1908 Kristian , 1910 Marie Mathilde ,1913 Alma  og 1928 Lilly
Flere noter her 
Død 13 Nov 1963 
Begravet Marie Magdalene kirkegård
Noter

Johanne er født i Kærende ved Nimtofte. Det er uvist , hvor hun tilbragte sin ungdom,
forskellige billeder kunne tyde på , at hun på et tidspunkt har haft arbejde på Sivested Odde nær Kolind. Billedet ovenfor har påskriften "Sivested Odde" på bagsiden.
I 1906 var hun tjenestepige på Randrupgård ved Viborg , hvor i øvrigt også hendes senere ægtefælle arbejdede som tjenestekarl.
I 1908 blev hun gift med Kresten Kristensen og parret fik arbejde som fodermesterpar på gården (Randrupgård) , hvor Kristian (1908) og Alma (1913) blev født.
Senere fik parret , også som fodermesterpar, arbejde på Frisendal ved Hammel.
I 1916 købte parret Krestens barndomshjem i Blegmosen . De solgte gården i 1917,
men overtog den igen i 1918.
Herefter gennemgik gården i Blegmosen en mindre revolution med nybygninger samt
køb og opdyrkning af nye mosearealer. I 1934 var udvidelsen færdiggjort.
I 1928 fik parret efternøleren Lilly , som senere (i 1950) sammen med sin mand overtog gården.
Johanne og Kresten købte i 1954 huset på Skovvejen 47 i Ryomgård , hvor de boede
resten af livet.
I 1958 fejrede de guldbryllup på Hotel Mols Bjerge , og havde herefter flere gode
år sammen i Ryomgård , indtil Johannes død i 1963.
Johanne var kendt som et ualmindeligt og rart menneske , en rigtig "bedste" til glæde
for alle i familien

Billeder


(Klik for større
billeder)


Død

13 november 1963 i Ryomgård . Begravet på Marie Magdalene Kirkegård

Tilbage til Velkomstside