Ved 1834 tællingen er Rasmus Christensen Kahr reg. som gårdmand i
Ulstrup by.
Ved 1840 tællingen sidder Inger Jensdatter som enke i gården, foruden,
hendes 2 voksne sønner og 3 mindreårige børn, har hun en 3 årig
plejedatter, Ane Kathrine Christensen.
Om Rasmus Christensen Kahr skrev hans oldebarn August Jørgen Karl
Rasmussen Kahr i Fjellerup den 19 august 1960 følgende:
Min Oldefar Rasmus Christensen Kahr blev Gift i Ørum Kirke den 31
oktober 1809 med Inger Jensdatter fra Ramten 18 år gammel, hvorimod
Rasmus var 36 år gammel. Under disse forhold, som Bonden dengang levede
under, kunde manden ikke stifte Bo, før der blev et Fæste ledigt under
det Gods, hvor han var født.
Rasmus Christensen Kahr blev Fæster af en Gaard i Ulstrup paa 120 td.
Land i Ørum sogn under Ørbækgaard Gods, som dengang ejedes af Greve
Jørgen Schel på Sostrup.
Rasmus Christensen Kahr havde en Broder der hed Mads Christensen Kahr
der var Fæster i Koustrup. Han maa sikkert have været den ældste, da hen
Hed Mads. Han var altid fadder, naar der var Barnedaab i Ulstrup. Det
fortæller Kirkebogen i Ørum (nu i Viborg).
I 1811 køber min oldefar Gaarden i Ulstrup af Greve Jørgen Schel for
1810 Rigsdaler Courant. Det har selvfølgelig været smaat med Pengene
inden for Landbruget dengang, og bedre blev det ikke, da
Statsbankerotten kom 1813. Hele dette store Grevskab brød fuldstændig
sammen, og det varede 18 Aar, inden Boet efter Greven blev afsluttet i
1829. Staten overtog det hele for ikke betalte skatter. Hvordan det har
været mellem min Oldefar og Greven er der intet fortalt om, men min
Oldefar køber Gaarden igen på Auktion i 1832 af Staten for 718
Rigsbabkdaler og 32 Skilling i sølv.
Det jeg nu skriver er noget min Bedstemor, Jensine Rasmusdatter, har
fortalt mig. Det med Aarstallene har hun ikke fortalt. Min Oldefar døde
i 1839, 66 Aar gammel, uden ret mange Dages Sygdom. og aftalen var, at
min Bedstefar, Jens Rasmussen Kahr (født 1812), som var den ælste,
skulde overtage Gaarden og have Moderen paa Aftægt. To af hans Brødre,
Chresten var født i 1814, og Mads var født i 1817.
Min Bedstefar fik aldrig Gaarden, for der var intet skrevet, uden at den
Jord var udskiftet, som hans Brødre skulle have.
Aaret efter, at min Oldefar var død, giftede min Oldemor sig med en
Enkemand, Søren Kirstensen (Skræder). Han var meget drikfældig.
(Det er mere sandsynligt, at Inger og Søren flyttede sammen året efter
at Rasmus døde, for ifølge Kirkebogen for Ørum sogn blev de først gift
den 19 marts 1842).
I 1842 den 17. Juni om Morgenen, fandt de min Oldemor staaende paa
Hovedet i Brønden, og hendes Træsko staa paa Brøndkarmen. "Stakkels
hende", sagde min Bedstemor, "det havde hun ikke fortjent". I Kirkebogen
for Ørum Sogn(nu i Viborg), staar der, Den 17. Juni døde Inger
Jensdatter i Ulstrup og blev begravet den 24 Juni samme Aar.
Det var kun 2 Aar, hun holdt ham ud. I Tingbogen for Nørre Herred staar
der, Den 6/9 1843 overtog Søren Kristensen Matr. Nr. 3a Ulstrup Sogn.
Søren Kristensen havde Gaarden i 15 Aar. Om høsten i 1858 faldt han ned
fra en Kornstak og brækkede Halsen. Selvfølgelig fuld.
Den 11/9 1858 overtog en af hans sønner i første ægteskab Gaarden, og
han hed Kresten Sørensen (Skræder). Hvad min Bedstefar og hans øvrige
Søskende fik, kan jeg ikke huske. Men en ting ved jeg: Havde min
Bedstefar faaet Gaarden, havde det set bedre ud for Efterslægten.
Ifølge August giftede Inger Jensdatter sig med Søren Kristensen Skræder
året efter, at Rasmus døde, men der var ikke korrekt. Inger og Søren
giftede sig først den 19 marts 1842, og det var således kun 3 måneder
efter vielsen, at hun døde. Når August Skrev, at det kun var 2 år hun
holdt ham ud, kan det skyldes, at de kendte hinanden eller flyttede
sammen allerede i 1840
August beskrev omstændighederne omkring dødsfaldet således, at man kunne
få opfattelsen af, at Inger Jensdatter begik selvmord. For eksempel
skrev han, at Ingers træsko stod på brøndkarmen.
Inger var ved dødsfaldet 50½ år gammel og havde født 14 børn. Af de 14
børn var 2 dødfødte og 6 døde meget tidligt.
Ved dødsfaldet var Ingers yngste barn Ane Elisabeth kun 9 år gammelt.
Man kan undre sig over, hvad der drev Inger Jensdatter til at begå
selvmord?
I 1842 tog Kirken voldsomt afstand fra mennesker, der begik selvmord, og
det var derfor af stor betydning, hvad præsten skrev i Kirkebogen om
dødsfaldet.
Præsten skrev følgende: "Fandt Døden ved Ulykkestilfælde at falde i
Gaardens Brønd, som efter optaget forhør, samme Dag, var skeet af
Vanvare".
Samfundet valgte altså en for alle parter enkel forklaring og afslutning
af sagen. Ved et selvmord ville præsten sikkert ikke have godkendt en
almindelig kristelig begravelse.
Var der en tredie mulighed? Mord?
Hvem ville have haft fordel af at slå Inger Jensdatter ihjel, få det til
at se ud som selvmord og endelig at kunne overbevise omgivelserne om, at
det var et ulykkestilfælde.
Vallensbæk, den 21. august 2007 Børge Hansen
Afskrift af Politiprotokollen, Grenå byfoged, Djurs Nørre - Djurs
Sønder Herrredsfoged 1839-1842
Afskriftet er fremstillet af Børge Hansen, Vallensbæk
Aar 1842 den 17 Juni mødte Politimesteren, i sit Forfald i Anled-
Ning af Postens Expedition, ved hans constituerede Fuldmægtig
Lunøe, med Vidnerne Sognefoged Niels Jørgensen af Overbroen og Gaard-
mand Christen Nielsen Kande af Ørum, i Ulstrup, Ørum Sogn, for at
optage et Undersøgelsesforhør i Anledning af, at Gaardmand Søren
Christensens Hustrue Inger Jensdatter sammesteds i dag er fundet
druknet i en Brønd. Distriktslæge Arendrup var mødt.
For Protokollen fremstod:
Den Afdødes Mand, Søren Christensen, der på given Anledning af-
gav følgende Forklaring: Efter at han i Morges Klokken omtrent
5 havde talt med hans Kone i Kohuset; hvor hun var i færd med at
malke Køerne, forlod han hende og gik ud i Marken; da han herfra
vendte tilbage kunde Klokken være omtrent 6 og gik da, uden at
gaae ind i Værelserne, i Kostalden for at røgte; da han var færdig
med dette Arbejde gik han ind i Stuen og spurgte hans 2de (tvende) Sted-
døtre Ane Rasmusdatter og Ane Elisabeth Rasmusdatter, som endnu laae
i Sengen, om de ikke havde seet Comparentens Kone, der var deres
Moder; hertil svarede de nei, idet de, ligesom Comparenten for-
mente, at hun var gaaet hen til en Væverpige i Dystrup, ¼ Miil
borte, for at faae et Stykke Toi vævet. I den Formening forblev de,
indtil Ane Rasmusdatter stoode op og blev vaer, at det Garn, der skulde
bringes Væverpigen i Dystrup, og som de troede den Afdøde var
gaaet med, endnu laae i Stuen; de troede nu hun var gaaet et
Sted hen i Nærheden, men strax efter gik Ane Rasmusdatter hen
til Brønden, hvori hun saae hendes Moder ligge. Comparenten
der strax efter, at han havde været inde i Stuen og spurgt efter sin
Kone; var taget i Tørvemosen, fik, omtrent Klokken 9 ved
Huusmand Søren Madsen i Ulstrup Underretning om, at hans Kone
var faldet i Brønden. Comparenten ilede øjeblikkelig hjem og hen
til Brønden, hvori hans Kone laae saaledes, at ikkun Fødderne
stode ovenfor Vandet, hvorimod det Øvrige af Legemet laae un-
der samme; ved hjælp af Søren Madsen af Ulstrup og et Par Mænd
fra Nimtofte, nemlig Søren Hougaard og Hans Peter Grouleff, blev
Comparentens Kone trukket op af Brønden, men var, uagtet
hun blev lagt paa Maven og i en Stilling, at Vandet kunde løbe
ud af Munden, saavidt skjønnedes, Fuldkommen død. Com-
parenten er forvisset om, at hans Kone af Vaade er falden
i Brønden, idet hun formodentlig, ved at boie sig forover, er
gledet med Fødderne paa Stenbroen og derved har tabt Ligevægten,
og dette er saa meget mere rimeligt, som hun (ikke) var en Kone
paa 51 Aar (gammel) og ikke af videre godt Helbred. Nogen an-
den Grund til hendes død kan Comparenten ikke forklare sig,
da hun siden hun blev gift med Comparenten (ham), 2 a 3 Maaneder
siden, har været meget godt tilfreds og paa ingen Maader
yttret Kjeds til Liivet. Ratificeret.
Derefter fremstod Ane Rasmusdatter, 15 Aar gammel, ucon-
firmeret. Hun forklarer: at hun ikke har seet hendes Moder
Inger Jensdatter siden i aftes Klokken omtrent 10, da hun gik
til sengs paa samme Tid som Moderen. I morges Klokken
omtrent 7 kom Comparentindens Stedfader Søren Christensen
ind og spurgte om hans Kone ikke var tilstede; der blev da
svaret saaledes som af Søren Christensen forklaret. Com-
parentinden gik over til Naboens Huusmand Søren Madsen
og spurgte en fortiden der sig opholdende Kone Mette, om Inger
Jensdatter ikke var der; der blev svaret nei. Noget efter, Klok-
ken omtrent 8½, kom Mette ind og begjerte at laane en
Vidske af Comparentinden, samt sagde tillige, da hun fik at
høre, at Inger Jensdatter endnu ikke var kommen frem, at der
skulde sees i Brønden efter hende. Comparentinden gik nu
til Brønden og saae at 2de (tvende) Fødder stak op af Vandet deri; hun
troede
strax, at det var hendes Moder og sendte Huusmand Søren Madsen
ud i Marken for at melde det passerede til hendes Stedfader,
der strax efter kom hjem, og tilgik Alt derefter saaledes som
af sidstnævnte forklaret.
Fremstod Huusmand Søren Madsen, der, efter Formaning til
Sandhed, forklarede: at forrige Comparentinde i Formiddag Klokken
henved 9 kom ind til ham og sagde, at hendes Moder laae i Brøn-
den. Comparenten fulgte med til Brønden; hvori han saae et
Fruentimmer ligge saaledes, at kun Fødderne stak over Vandet;
da han var alene, og der ingen nogen Folk vare tilstede i Nærheden,
steg han paa en Hest og red ud til Søren Christensen, som var i Marken
og fik ham tilbage med sig, hvorefter de i Forening med de foromtalte
Mænd fra Nimtofte drog Fruentimmeret, som de nu saae
var Inger Jensdatter, op af Vandet, hvorefter paagaaede saaledes som
af Søren Christensen forklaret. Det er flere Dage siden han saae Inger
Jensdatter men, da han sidst talte med hende, var hun, som sædvantli
vel tilfreds. Videre vidste han ikke til Oplysning.
Fremstod Mette Jensdatter af Albæk, fortiden opholdende sig i
Ulstrup.
Hun forklarer paa Anledning, efter Formaning til Sandhed, at hun
i Formiddags, som hun antager Klokken hen ved 9, gik over i Søren
Christensens Gaard, hvor hun traf dennes Steddatter, Ane Rasmusdatter,
der noget
I forveien havde været inde hos Comparentinden og spurgt efter sin
Moder,
gjentog nu denne Forespørgsel, og Comparentinden, der i det samme
blev var, at der stod nogle Stipper ved Brønden, sagde til Ane
Rasmusdatter,
at hun skulde see udi samme, hvilket hun ogsaa gjorde, (hvorefter
gik) og sagde derpaa, at hendes Moder laae deri. Søren Madsen blev
nu sendt ud til Søren Christensen, der strax efter kom hjem og passerede
da som af forrige Comparenter er forklaret. Comparentinden saae
Inger Jensdatter i aftes, og denne var da godt fornøiet, uden at det
i mindste Maade var at mærke, at der gik hende Noget imod.
Ratificeret.
Politimesteren i Forening med Distriktslæge Arendrup og Vidnerne
tog Liget af Inger Jensdatter i Øiesyn. Det befandtes henlagt i Brygger-
set, fuldt paaklædt. Efter at det var bleven afklædt, blev Legemet
undersøgt. Ansigtet fandtes noget opsvulmet og Legemet i sit Hele
noget stivt samt vaadt; men for øvrigt sporedes aldeles intet Tegn
til udvortes Vold. Distriktslæge Arendrup lovede at
tilstede Herredscontoriet sin Attest.
Derefter synedes Brønden, der er omgivet af et Bolværk, om-
trent 1 a 1½ Alen høi. Vandet optrækkes ved hjælp af et Gyngeværk,
og indvendig paa Bolværket var en tynd Tværstang itu, rimeligvis
foranlediget ved Inger Jensdatter Fald ned i Brønden. Det antoges for
rimeligt, at Inger Jensdatter, ved at trække en Spand Vand og med den
ene Haand, idet hun har bøiet sig temmelig forover, har lænet sig til
Stangen, der er gaaet itu og hvorved hun er styrtet forover.
Forretningen blev derefter sluttet og underskrevet.
|